Camelia Shadow fløj til banerekord

Marius Mortensens Eftfs løb
Amerikanerløb
Der blev virkelig tændt op under I'mawinner i det indledende løb og Jörgen Sjunnesson kørte 10,5/500 i åbningen til klar føring.

 

Op mod kilometeren fik han dæmpet lidt, men rundede alligevel på 13,7/1000 med Frozen Design nærmest og Tiger Lily H S udvendig med Marwin Leejs i ryg.

 

Sidstnævnte var første i angreb ind mod sidste sving, men foran gik I'mawinner stadig fint og nu kom også rygkørte Camelia Shadow i angreb i sporene.

 

Midt i opløbet stod det klart, at Camelia Shadow skulle vinde sin første sejr og hun gjorde de på en kraftig forbedring af banerekorden til 14,6/1640 auto før I'mawinner og med Marwin Leejs på tredjepladsen.


- Vi havde nærmest proppet alt det på vi kan. Jænkervogn og uden sko så hun var maxet i dag. Vi skulle bruge en sejr og en god oplevelse. Og så fik vi en ny banerekord. Det giver selvfølgelig en lille risiko, men vi må jo finde løsninger og Magnus og Maria fandt ud af, at det var det her, sagde René Kjær efter sejren.