Emma igen igen

Formløb
Amatør- og Jockeyløb
præsenteret af Stald H T
Emma Jonassen havde ikke vundet løb i flere år indtil hun vandt senest på Lunden med Flemming Nielsen-trænede He Did It, men nu vandt hun så sandelig for anden gang i træk.

 

Cat Baloo og Primary Engine var toneangivende undervejs og det var de stadig, da såvel He Did It som The Special Man F lettede anker ind på sidste langside.

 

Begge strøg udenom feltet og var et og to gennem sidste sving og lagde klar afstand.

 

Det stod hurtigt klart, at He Did It var helt suveræn og sejren blev taget på stærke 16,9/2180 volte, mens The Special Man F noterede 16,2 på andenpladsen før Attention Bøgedal.

 

- Det hjælper lidt når man har bedre heste at køre med. Han er som en bil at køre og jeg kendte ham lidt bedre nu. Han er lidt flegmatisk undervejs, men jeg så vi kom til at sidde godt. Når jeg beder den om at gøre det så gør den det bare og sejrsgestusen har jeg lært af min storebror (Tobias, red.), smilede Emma Jonassen efter sejren.