Endelig fuld uddeling til Eye in the Sky

NFT Travklubs Sommerserie finale
Amatørpuljeløb 1:20
præsenteret af Gravemesteren
Et særdeles åbent løb var denne finale i sommerserien og undervejs var Freewayman Am førende med Frasier udvendig.

 

Første kilometer gik i 1:20-fart og første i angreb på sidste langside var The Special Man F, der dog skulle vise sig at få langt frem, da alle kunne køre lidt efter det beherskede tempo undervejs.

 

Fra 3. par udvendig angreb Eye in the Sky for Jonas Hansen og i opløbet var hun helt outstanding på 17,5/2160 volte (1:14-fart/s500), mens Frasier på den sidste meter tog andenpladsen fra Freewayman Am.


- Det har været svært at få hende i gang igen, men det viser sig, at hun stadig har talent og det er jeg glad for. Det var Marias (søster, red.) ide at prøve hende igen som væddeløber. Hun har altid haft god fart, men hovedet har ikke helt fulgt med, sagde Jonas Hansen efter sejren.