NFT Travklubs Efterårsserie
Amatørpuljeløb 1:19
præsenteret af Hasselø Rideudstyr
Alene fra spids var det helt oplagt, at førerhesten i dette løb skulle være Baker Tilly, men knap så oplagt var det, at såvel Sesame Street som Ilyushin havde galopperet inden der var kørt 450 meter.
Med i vinderhullet hang Nikita Montoya, mens Hula Ula Simoni blev kørt frem udvendig uden ryg og dens ryg tog Gaby Cloc for Oliver Kristoffersen med 600 meter tilbage af løbet.
Her afventede den unge kusk til opløbet, hvor angrebet blev sat ind og Gaby Cloc bare fløj forbi til let sejr på 17,9/1680 volte før Hula Ula Simoni og en godt afsluttende Empty Glass.
- Det løste sig helt perfekt og der blev lige det hul jeg manglede på bagsiden så det blev helt perfekt. De tog ret hårdt op i løbet og kørte ikke meget og derfor blev vi lukket inde i legen fra tillæg, sagde Oliver Kristoffersen efter sejren med den Anders F. Jensen-trænede hoppe.