Good Luck Søhus stærk fra dødens

Trænerforeningens Vandrepokal
Der var kamp om spidsen, da Indiana Mr Lucky forsøgte at tage imod Julius, der kom styrtende fra ydersporet bag bilen.

 

Det lykkedes da også Julius at overtage spidsen efter 250 meters kørsel og så kom favoritten Good Luck Søhus frem i dødens.

 

Foran holdt Julius tempoet pænt oppe med 14,8/500 og 16,4/1000 og med i 2. par udvendig sad Midas di Quattro efter en kort startrumler og havde Grunker i sin ryg.

 

Ned ad sidste langside trykkede Good Luck Søhus og han overtog spidsen med 600 meter tilbage af løbet.

 

Resten af vejen var ren paradekørsel og på afstand kunne Midas di Quattro gå frem til andenpladsen før en tapper Julius.


- Han er en fantastisk dejlig hest og rolig og fin. Han tog sig godt sammen i dag og han bruger ikke kræfter unødigt og han viser, at han han bider fra sig i spids. En dejlig hest, sagde Ulrik Christoffersen efter sejren.