Stald Fuengirola's Ærespræmie
Det blev til tidlige galopper i dette løb for Hester Blåbjerg og Hurricane Bøgedal, mens J L's Antonio stak til spidsen og åbnede 23,6/500.
Her var Ken Ecces favorit Nightontheroad fremme udvendig og selv om han kort trak ned i ryg kom han hurtigt frem udvendig igen og kunne overtage spidsen, da J L's Antonio pludselig galopperede med 650 meter tilbage af løbet.
Resten af vejen var rent legeværk for Nightontheroad som Ken Ecce kunne vinde med på 17,3/2160 volte før Palmesus og med Kaja Bat på tredjepladsen.
- Lidt ændringer gjorde den rigtig godt og det føltes rigtig godt. Jeg har haft hesten siden jeg overtog fra Tomas (Malmqvist, red.). Den har drillet meget og helt enkelt ikke fungeret. For mig var det vigtigt, at han var rolig og travsikker, hvor han normalt er stresset og bare bralrer der udad. Får jeg ham til at holde lidt sammen på det hele går han en bid vej i klasserne, sagde Ken Ecce efter sejren.