Rygterne talte sandt

Pinsepokalen
Inden løbene gik der rygter om et såkaldt træningsløb på Skovbo, hvor Søren Johanssons Keep Going havde gjort det vældig godt og den var også spillet til storfavorit i løbet for laveste klasse.

 

Fra spor 1 overlod Johansson intet til tilfældigheder og sendte sin hest til spids og åbnede 23,6/500 lg 23,4/1000 med Keep Winning nærmest.

 

Midtvejs kom Kronprinsen frem udvendig og sådan gik de også gennem sidste sving.

 

En ensom majestæt gik Keep Going mod mål og vandt overlegent på 20,0/2140 volte, mens Kronprinsen var toer i mål - dog i galop.

 

Derefter fulgte Keep Winning - dog i pasgang - og så gik andenpladsen pludselig til Krusedullen før Knock out Simoni, der ellers havde dobbeltgalopperet i første sving og igen ud på sidste runde.

 

- Hun havde trænet godt, men det er jo begynderløb og nulheste. Hun var dog også lidt grøn og løb og kiggede på det hele. Derfor kørte jeg lidt safetey og lidt på hendes styrke for ikke at invitere de øvrige ind i løbet. Hun har nogle kvaliteter og der er mange ting at finslibe på. Hun er meldt i årgangsløb og så må vi se om hun rækker, sagde Søren Johansson efter sejren, der lod sin hoppe afslutte i 15,4/s500 og den sidste omgang gik lidt bedre end 1:17.