Hesteejerløbet
For ikke voldsomt lang tid siden erhvervede Søren V. Jensen Hillustrious-sønnen J L's Antonio og nu bragte han den til start for anden gang.
Fra start krøb han ned i ryg på Camelia Shadow, der suste til spids for René Kjær og han åbnede 19,8/500 og 19,3/1000.
Med i 2. par udvendig fulgte Hulahop, der havde Josefine K i ryg og det var også de to, der angreb i sidste sving, da Kjær forsøgte at køre lidt væk med sin favorit.
Det gav dog pladsen til J L's Antonio, som Søren V. straks sendte i angreb og kort før mål koblede grebet på Camelia Shadow og kunne vinde på fine 17,8/2140 volte før Camelia Shadow og med Jason Der som tredje.
- Det var en vinder til over 38 gange pengene i vinderspillet !!!
Det var måske også overraskende for mig, men jeg synes faktisk han gik ok sidst, hvor vi skulle prøve at finde ud hvad der kunne gøres bedre. Denne gang passede det perfekt med lidt tempo på undervejs. Vi fik en hest i fin forfatning, der var lidt uskolet, men jeg synes efterhånden som vi får kørt med ham at det bliver bedre og bedre - en rigtig hest, sagde Søren V. Jensen efter sejren.