Keep up Laser trods tidligt uheld

Hesteejerløbet
Amerikanerløb
Efter at Tiger Lily H S nærmest havde fulgt bilen fra start skete der lidt tæt kørsel i første sving, hvor det blev til galop for Frozen Design og det kostede også favoritten Keep up Laser og Kom on Gardenia terræn.

 

Jason tog spidsen efter 250 meters kørsel og kom til 500 meter i 18,2, mens kilometeren blev dæmpet til 1:20-fart.

 

Her var Grunker kommet frem udvendig og gav ryg til Keep up Laser, som René Kjær sendte i angreb med 400 meter tilbage af løbet.

 

Her kunne alle speede, men yderst i banen bed det bedst for Keep up Laser, der gik sikkert frem og vandt på 18,8/2140 auto før en tapper Grunker, der var forbi igen kort efter mål, mens Limitless Boko tog tredjepladsen.

 

- Jeg får en lidt snært ned over mig i første sving og hun tog lidt hjælpetag og fik en kort galop på, men det er vel lidt hendes manglende rutine, der gjorde sig gældende. Hun mødte jo heste der var noget mere rutinerede, men kapacitet har hun - det er mere forståelsen der mangler. Efter galoppen troede jeg stadig på det for hest mod hest var jeg ikke i tvivl om, at hun var bedst, sagde René Kjær efter sejren med den Magnus Ladegaard-trænede hoppe, der afsluttede 17,4/s1000 og 15,4/s500.